Køkken upgrade på budget

Køkken upgrade på budget

Alle andre rum i lejligheden har fået en kærlig hånd og er blevet gjort langt mere personlige, så nu stod køkkenet for tur. Det var blevet skubbet til sidst, fordi det synedes mere omstændigt og fordi vi ønskede os en opvaskemaskine, men sådan en kan ikke finde plads i vores nuværende køkken. For at få det ønske opfyldt, så ville vi skulle sætte helt nyt køkken ind med andre skabsløsninger. 

Men køkkenet så slidt ud. Flere steder var laminaten skallet af og bordpladen i træ tålte ikke alt det vand den fik, når man vasker op i hånden. Væggene skulle I den grad males - og det skulle helst være i går. Som prikken over i’et ønskede vi messingdetaljer i køkkenet. Så hvordan laver man en mindre omstændig, prisvenlig, men stadig funktionel opgradering af sit køkken? 

Inspirationen her deles op i 4 dele: bordplade, skabslåger, greb og vægmaling. 

Alt i alt har vores upgrade kostet 1726kr. 

Dette inkluderer vægmaling, hæftegrunder, træmaling, skibslak, terpentin, messing spraymaling og lakspray. 

Af materialer har vi købt malertape, 3 ekstra malerrulle, en pensel til påføring af lak, sandpapir. 

(Derudover har vi fået 1 ekstra bøtte maling med i en anden farve. Hold øje med tilbudene i røverkøb. Det er næsten altid muligt at få to forskellige farver maling til 1’s pris.)

Bordplade

Bordpladen skulle have skibslak, så den kan holde til vand når vi vasker op. Den havde været olieret før, så til en start sleb vi den ned med en excentersliber. Sørg for at fjerne alt fra rummet pg lukke af til de andre rum. Det støver helt vanvittigt, så tag en maske på også. Man skal virkelig langt ned for at slibe al olien af og komme af med diverse ridser og hakker. Vi vil ikke anbefale at gøre det med sandpapir. Du når aldrig i mål og dit resultat bliver ikke jævnt. En excentersliber kan du få til under 1000kr, og den er guld værd! Gør din tid op i penge - så er den tjent hjem allerede inden du er færdig med bordpladen. Hernæst kunne vi se at der blev ved med at komme små oliepletter til syne. For at hive fedtet ud af bordet vaskede vi det med terpentin. Det er vigtigt at du får olien ud af bordet, for ellers kommer der bobler i din skibslak. Vi vaskede med terpentin 3-4 gange, og så blev vi enige om at tage de bobler med der nu måtte komme. Alt olien ville ikke med. 
Hernæst sleb vi igen, for træet rejser dig gerne når det får væske. Så støvsugede vi bordet og tørrede godt af før vi begyndte med skibslakken. Vi påførte med pensel, men man kan også bruge rulle. Bordet fik 4 gange og mellem hver gang sleb vi det let med sandpapir. Resultatet er et skinnende blankt køkkenbord, der er nemt at tørre af. Enkelte steser kan man se de bristede bobler, men det lever vi med - for nu.

 

Køkkenelementer

Hele køkkenet vaskede vi ned for at sikre bedst mulig vedhæftning af malingen. Skabslågerne og skufferne er laminat, så dem sleb vi let med excentersliberen, for at sikre endnu bedre  gribeevne for malingen. Hernæst fik det hele et lag hæftegrunder. For at sikre at det hæftede godt, tog vi en skarp genstand og forsøgte at ridse. Hvis det lykkes at ridse, så skal man enten slibe mere eller vaske bedre ned. Da hæftegrunderen var tør begyndte vi malerarbejdet. Alle delene fik 2 lag. Farven på skabene skal vi lige have tjekket. Den farve der står på bøtten skulle efter sigende være identisk med den farve vi har i gangen, og altså på striberne i buen, men den er der vidst ingen der hopper på. Den er nemlig en mere grønlig beige, der hedder LIGHT 2C. Skabsfarven er en mere lys beige. 




Greb

Vores køkkengreb var kedelige og sølvfarvede og gik derfor imod idéen om messingdetaljerne. For at undgå at  skulle bruge flere tusinde kroner på greb i messing forsøgte vi og med at spraymale dem vi havde. De blev ligeledes vasket godt ned til at starte med og herefter fik det 2 lag messing maling. Afslutningsvist fik det et lag lak. Det er vigtigt at følge anvisningerne på dåserne. Når der står at man skal være 30cm fra, så skal man være 30cm fra. Det lærte vi på den hårde måde.
Farven bliver ikke helt jævn, men det gør ikke så meget. Det ligner lidt at det er messing der har fået patina, da det er mørkere nogle steder. De holder ikke evigt. Det kan vi allerede fornemme nu, men de har allerede overbevist os om at vi skal have messinggreb, når disse har udtjent deres værnepligt. Det står bare bedre til køkkenet. Vi vil helt klart gøre det igen - det er ikke spildt, men som sagt er det ikke en 10-års løsning. 


Vægmaling

Initielt ville vi have malet køkkenet samme farve beige som gangen - LIGHT 2C fra Røverkøb. Dog kom den beige på lågerne ikke til sin ret og lignede mest en slidt hvid. Vi kom heldigvis på andre tanker med hjælp fra alle vores følgere på Instagram - og blå blev væggene. Og loftet - fordi Frederik kom til at ramme det da han bare gerne ville være færdig. Farven hedder Light Aqua 1C. 

Vores gang og køkken er de eneste rum der ikke er afskilt af en dørkarm, men istedet en bue. For at få de to vægfarver til at mødes pænt legede vi lidt med malertape. Vores stribede bue er nu noget af det bedste i lejligheden. Både gang og køkken er i forholdsvist afdæmpede farver, men den stribede bue fører lidt cirkus ind i rummene på trods.

Loftet skal have en ekstra gang - men ellers er køkkenet færdigt og vi er glade!
Sig endelig til hvis du har spørgsmål, gode råd eller del din egen make-over med os hvis du bruger noget inspiration herfra! 

Masser af byggeknus, 

Frede og Chris

Tilbage til blog

Indsend en kommentar